Cupping
Hvad er cupping og hvordan kan det støtte dig?
Cupping er en blid, dybdegående og forløsende behandlingsform, hvor kroppen inviteres til at give slip på spændinger, stagnationer, gamle mønstre og lagret uro. Metoden har rødder i flere tusind år gamle helingstraditioner, hvor man har arbejdet med kroppens egne selvhelbredende kræfter – gennem berøring, flow og kontakt.
I dag bruges cupping både som fysisk behandling og som en helhedsorienteret vej til mere ro, balance og nærvær. I Det Holistiske Hus arbejder vi med både glaskopper og silikonekopper, og behandlingen tilpasses altid individuelt til dig og din krop.
Kroppens sprog og hvad den fortæller os
I vores tilgang ser vi kroppen som klog, sansende og levende. Den husker det, vi selv har glemt og den bærer med på det, vi måske har lukket ned for i vores sind. Følelser, stress, traumer og overlevelsesstrategier kan sætte sig som spændinger, uro og stagnation i bindevævet, åndedrættet og nervesystemet.
Når vi arbejder med cupping, arbejder vi ikke bare med det ydre væv, men med kroppens indre sprog. Vi spørger ikke“ Hvad er der galt med dig?” vi spørger “Hvad har din krop forsøgt at vise dig?” Det gør cupping til mere end en behandling, det bliver en lyttepraksis. Et rum, hvor din krop får lov at tale, og du bliver mødt med nænsomhed, respekt og ro.
Om mærkerne og hvorfor de opstår
Mange spørger ind til de runde mærker, som kan komme efter en cupping behandling. Det er vigtigt at forstå, at disse mærker ikke er blå mærker, men en form for aftryk af kroppens stagnationer.
Når vævet løfts og stimuleres, bringes gammel stagneret energi og affaldsstoffer op til overfladen. Mærkerne er kroppens måde at “vise” os, hvor der har været blokeringer. De varierer i farve og intensitet, alt efter hvor dyb stagnationen er. Hos nogle forsvinder de efter en dag eller to, hos andre efter 5–7 dage.
Vi ser dem ikke som noget negativt, men som tegn på, at kroppen har sat gang i en naturlig, selvregulerende proces.

Fordelene ved cupping - set med holistiske øjne
Cupping kan støtte dig på mange niveauer – både fysisk, følelsesmæssigt og energetisk.
Det kan være en nænsom åbning, hvis du lever med stress, angst, ADHD, PTSD eller følelsesmæssig uro.
Det kan også være lindrende og forløsende ved muskelspændinger, smerter og træthed.
Nogle af de mest almindelige fordele:
- Øget blodcirkulation og udrensning
- Afspænding af bindevæv, led og muskler
- Regulering af nervesystemet (fx ved PTSD og ADHD)
- Øget grounding og kontakt til kroppen
- Forløsning af følelsesmæssige spændinger og indre uro
- Smertelindring ved hovedpine, nakke- og skulderspændinger
- Bedre søvn og fordøjelse
- Dyb ro og forankring i dig selv

Til dig, der kommer med lidt mere i rygsækken
Mange, der kommer til cupping hos os, har oplevet meget. Nogle lever med diagnoser, traumer eller en følelse af at være overbelastede. Hos os behøver du ikke forklare det hele. Du skal ikke præstere. Du må gerne bare være.
Cupping er en kærlig måde at komme hjem til kroppen. Vi skaber et trygt rum, hvor du bliver mødt som det menneske du er, med respekt for det, din krop har båret og stadig bærer.
Behandlingen tilpasses din dagsform, og vi giver altid god tid og ro undervejs.
Cupping er en invitation til at mærke dig selv igen
Det er ikke en hurtig “fix”. Det er en sanselig, dybtvirkende og kærlig måde at støtte kroppen i at slippe det, den ikke længere har brug for og at åbne for det, der længes efter at komme frem.
Hvis du er nysgerrig, er du hjertelig velkommen til at kontakte os med spørgsmål eller booke en tid.
Hos os er din krop ikke bare et system, den er et levende landskab, og vi møder den med nærvær og dyb respekt.
Hvornår må man (ikke) få cupping?
Cupping er en nænsom og dybdegående behandlingsform, som kan støtte både kroppen og nervesystemet i at give slip, løsne spændinger og aktivere selvhelbredende kræfter. Men der findes også tilfælde, hvor cupping ikke anbefales.
Kontraindikationer - Når cupping ikke bør udføres:
- Akutte infektioner (fx feber, influenza, lungebetændelse eller anden igangværende infektion)
- Kraftig inflammation i området, der ønskes behandlet
- Åbne sår, rifter, blå mærker, udslæt eller eksem på huden
- Svækket immunforsvar pga. sygdom eller behandling (fx kemoterapi)
- Graviditet i 1. trimester (nogle behandlere fraråder cupping hele graviditeten, andre arbejder skånsomt i 2. og 3. trimester – vurderes individuelt)
- Hjerteproblemer (særligt hvis man får medicin, har pacemaker eller ustabilt kredsløb – skal vurderes)
- Blødersygdom eller blodfortyndende medicin (øger risiko for blødninger og blå mærker)
- Epilepsi (cupping kan i sjældne tilfælde trigge anfald)
- Kræft i aktiv behandling
- Ekstrem udmattelse, svaghed eller udtalt lavt blodtryk
- Psykiske tilstande, hvor grounding og grænsesætning er udfordret (fx dissociation, psykotiske tilstande – vurderes individuelt
Vær opmærksom:
I nogle tilfælde kan cupping godt anvendes, men med særlig omtanke – fx ved:
- Graviditet (2. og 3. trimester) – behandlingen skal tilpasses og kun udføres af en erfaren behandler med viden om gravide kroppe.
- Menstruation – nogle oplever øget følsomhed, men det er ikke en direkte kontraindikation.
- Ældre og svækkede personer – huden og vævet er mere skrøbeligt, så der behandles mildere.
- Børn – cupping kan anvendes blidt på børn, men med kortere tid og lavere intensitet.
- Efter traumer – behandlingen skal altid møde kroppen med respekt og tålmodighed, og nervesystemets kapacitet skal inddrages.